Hjemmeside
Velkomstord fra Europa-Parlamentets formand Roberta Metsola
Fra den 9. maj 2021 til den 9. maj 2022 gennemførte vi europæere et stort eksperiment med deltagelsesdemokrati: konferencen om Europas fremtid
Konferencen samlede repræsentanter for de tre EU-institutioner, de nationale parlamenter, regeringer og relevante interessenter for at drøfte deres forslag til Unionens fremtid direkte med de europæiske borgere og finde fælles svar på borgernes idéer, forhåbninger og bekymringer. I Europa-Parlamentet tog vi denne øvelse alvorligt. Vi var værter for konferencens plenarmøder, hvor 108 af vores medlemmer deltog.
Nu er konferencen afsluttet. Og fokus er flyttet til den meget vigtige opfølgning af de 49 forslag med 326 foranstaltninger, der blev fremsat, herunder både specifikke politikorienterede forslag og opfordringer til reformer af EU-institutionerne og beslutningsprocedurerne.
Parlamentet går ind for en konstruktiv og ambitiøs tilgang i denne henseende.
På alle Parlamentets plenarforsamlinger vedtages lovgivningsforslag, som omhandler de foranstaltninger, som konferencen har taget op. Parallelt hermed har vi redegjort for vores holdning i to beslutninger, der indeholder specifikke forslag til traktatændringer og opfordrer til et konvent om revision af traktaterne. Desuden har Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender (AFCO) udarbejdet en initiativbetænkning om "Europa-Parlamentets forslag til ændring af traktaterne". Dette vil være Parlamentets input til, hvordan man kan reformere med henblik på fremtiden.
Som formand for Europa-Parlamentet er det min ære og mit ansvar at følge op på konferencens arbejde. Parlamentet er fast besluttet på at sikre et konkret og meningsfuldt resultat. I første omgang vil dette websted informere dig om igangværende initiativer til gennemførelse af konferencens forslag og om den aktuelle udvikling.
Sammen kan vi bevare det momentum, der er nødvendigt for at gøre EU rustet til det 21. århundrede. Den russiske aggression mod Ukraine og dens konsekvenser øger kun betydningen af dette samt debatten om en eventuel yderligere udvidelse af Unionen.
Tak for din deltagelse.
Her finder du en liste over forslag fra konferencen om Europas fremtid og de tilhørende gennemførelsesinitiativer efter tema og plenarmøde. Søg i de relaterede pressemeddelelsereller læs mere om de relevante initiativbetænkninger. Vigtige dokumenter og links er også tilgængelige.
Med hensyn til eventuelle institutionelle ændringer kan du konsultere Parlamentets beslutninger og AFCO-udvalgets arbejde.
Konferencen om Europas fremtid: borgerne kræver mere af EU
Europas fremtid: Konferencen slutter med løfter om forandringer
Europas fremtid: Konferencens ambitiøse forslag kræver traktatændringer
Opfølgning på konferencen om Europas fremtid
I TALSeneste nyt
- EU Health Data Space: more efficient treatments and life-saving research (25-04-2024)
- Europa-Parlamentet vedtager revideret lov for at reducere luftforurening (25-04-2024)
- European Parliament updates trans-European transport network guidelines (25-04-2024)
- Products made with forced labour to be banned from EU single market (23-04-2024)
- Se flere nyheder om opfølgning på konferencen her