Nyheder

Onsdag gav Europa-Parlamentet et endeligt grønt lys til en række nye regler, der forpligter virksomheder til at mindske deres negative indvirkning på menneskerettighederne og miljøet. Parlamentet godkendte det nye direktiv om due diligence. Parlamentet var sammen med Rådet nået til enighed om direktivet, som gælder for virksomheder og deres samarbejdspartnere i forudgående og efterfølgende led både i forsynings-, produktions- og distributionskæden.

Torsdag godkendte Parlamentet ”Net-Zero Industry Act” for at styrke EU's produktion af teknologier, der er nødvendige for dekarbonisering. Forordningen ”Net-Zero Industry Act”, som allerede uformelt er aftalt med Rådet, fastsætter et mål om, at Europa senest i 2030 skal producere 40 % af sin årlige udrulning af teknologi for at blive klimaneutral (baseret på nationale energi- og klimaplaner) samt erobre 15 % af den globale markedsværdi for disse teknologier.

Europa-Parlamentet har vedtaget en lovpakke, der styrker EU's værktøjskasse til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. De nye love sikrer, at personer med en legitim interesse, herunder journalister, mediefolk, civilsamfundsorganisationer, kompetente myndigheder og tilsynsorganer, får øjeblikkelig, ufiltreret, direkte og gratis adgang til oplysninger om reelt ejerskab, der opbevares i nationale registre og er indbyrdes forbundne på EU-plan.

Onsdag vedtog Europa-Parlamentet direktivet om platformsarbejde, der har til formål at forbedre arbejdsvilkårene for platformsarbejdere. De nye regler, som Parlamentet og Rådet indgik i februar, og som blev vedtaget med 554 stemmer for, 56 imod og 24 hverken/eller, har til formål at sikre, at platformsarbejdere har et korrekt ansættelsesforhold i stedet for at være kunstige selvstændige. For første gang nogensinde i EU regulerer direktivet brugen af algoritmer på arbejdspladsen.

Den reviderede lov har til formål at forbedre luftkvaliteten i EU med henblik på et rent og sundt miljø for borgerne og at nå EU's vision om nul luftforurening senest i 2050. Parlamentet vedtog onsdag en foreløbig politisk aftale med EU-landene om nye foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten i EU, så den ikke længere er skadelig for menneskers sundhed, naturlige økosystemer og biodiversitet, med 381 stemmer for, 225 imod og 17 hverken/eller.

Onsdag vedtog Europa-Parlamentet nye tiltag, der skal gøre emballage mere bæredygtig og mindske mængden af emballageaffald i EU. Forordningen har til formål at gøre noget ved den konstant stigende mængde affald, harmonisere reglerne for det indre marked og fremme den cirkulære økonomi. Den blev vedtaget med 476 stemmer for. Der er opnået foreløbig enighed med Rådet om reglerne, som omfatter mål for reduktion af emballage og pålægger EU-landene at reducere mængden af især plastemballageaffald.

Med de nye regler styrkes retten til reparation, som skal mindske affaldsmængden og styrke reparationssektoren. Det skal ske ved at gøre det lettere og billigere at få repareret varer. Tirsdag vedtog Parlamentet direktivet om den såkaldte ret til reparation for forbrugerne. Det skete med 584 stemmer for, 3 imod og 14 hverken/eller. Direktivet forpligter producenterne til at reparere varer og tilskynde forbrugerne til at forlænge et produkts levetid ved at få det repareret.

Den reform, der blev vedtaget torsdag, vil gøre EU's elektricitetsmarked billigere, mere stabilt og bæredygtigt. Loven vil beskytte forbrugerne mod svingende priser. MEP'erne sikrede, at forbrugerne får ret til at vælge mellem fastpriskontrakter og dynamiske priskontrakter og de skal modtage vigtige oplysninger om deres valg.

MEP'erne har vedtaget deres forslag om at modernisere EU's lægemiddellovgivning, fremme innovation og øge forsyningssikkerheden, tilgængeligheden og prisoverkommeligheden af lægemidler. MEP'erne ønsker at indføre en minimumsperiode for databeskyttelse (hvor andre virksomheder ikke kan få adgang til produktdata) på syv og et halvt år ud over to års markedsbeskyttelse (hvor generiske, hybride eller biosimilære produkter ikke kan sælges) efter en markedsføringstilladelse.

Europa-Parlamentet vedtog i dag ti retsakter, der skal reformere den europæiske migrations- og asylpolitik som blev aftalt med EU's medlemslande i december. For at hjælpe de medlemslande, der er udsat for migrationspres, skal andre medlemslande bidrage med at flytte asylansøgere, bidrage finansielt eller yde operationel og teknisk støtte. Kriterierne for, hvornår et medlemsland er ansvarligt for behandlingen af ansøgninger om international beskyttelse, vil også blive opdateret.

Onsdag vedtog Europa-Parlamentet en forordning om kunstig intelligens, der garanterer sikkerhed og overholdelse af grundlæggende rettigheder, samtidig med at den styrker innovationen. Den har til formål at beskytte de grundlæggende rettigheder, demokratiet, retsstatsprincippet og den miljømæssige bæredygtighed mod højrisiko-AI-systemer, samtidig med at den skal styrke innovationen og bringe EU i førersædet inden for kunstig intelligens (AI).

Onsdag vedtog Europa-Parlamentet sine forslag om bedre forebyggelse og reduktion af affald fra fødevarer og tekstiler i hele EU. Parlamentet foreslår højere bindende affaldsreduktionsmål, der skal nås på nationalt plan senest den 31. december 2030, på mindst 20 % inden for fødevareforarbejdning og -fremstilling (i stedet for 10 % foreslået af Kommissionen) og 40 % pr. indbygger i detailhandel, restauranter, restaurationsvirksomhed og husholdninger (i stedet for 30 %).

Onsdag gav Parlamentet grønt lys til ny lovgivning, der skal beskytte journalister og medier i EU mod politisk og økonomisk indblanding. I henhold til den nye lov, der blev vedtaget med 464 stemmer for, 92 imod og 65 hverken/eller, forpligtes EU-landene til at beskytte mediernes uafhængighed, og alle former for indblanding i redaktionelle beslutninger vil blive forbudt. Offentlige myndigheder vil få forbud mod at presse journalister og redaktører til at offentliggøre deres kilder.

Tirsdag vedtog Europa-Parlamentet en række planer, som allerede er aftalt med EU-Rådet, for at bidrage til at nedbringe energiforbruget og drivhusgasudledningen fra bygningssektoren. Den foreslåede ændring af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne skal sikre en betydelig nedbringelse af drivhusgasudledningen og energiforbruget i EU's bygningssektor frem mod 2030 og gøre sektoren klimaneutral senest i 2050. Men der er også andre formål med det ændrede direktiv.

De nye regler vil reducere skadelige udledninger fra industrianlæg og store svine- og fjerkræbedrifter for at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Parlamentet vedtog aftalen med medlemslandene om revision af direktivet om industrielle emissioner (IED) med 393 stemmer for, 173 imod og 49 hverken/eller, og den nye forordning om portalen for industrielle emissioner med 506 stemmer for, 82 imod og 25 hverken/eller.

Parlamentet har vedtaget sin holdning til indførelse af en kontrol- og forhåndsgodkendelsesordning for miljømarkedsføringsanprisninger for at beskytte borgerne mod vildledende annoncer. Direktivet om grønne anprisninger vil forpligte virksomheder til at fremlægge dokumentation for deres miljømarkedsføringspåstande, før de reklamerer for produkter som "bionedbrydelige", "mindre forurenende", "vandbesparende" eller "biobaseret indhold".

Parlamentet har godkendt langsigtet finansiering til Ukraine, en platform for strategiske teknologier for Europa (STEP) og dertil knyttede store ændringer af det flerårige EU-budget. Parlamentet godkendte tirsdag en ændring af EU's langsigtede budget – den flerårige finansielle ramme (FFR). Ændringen omfatter Ukrainefaciliteten til en værdi af 50 mia. EUR og platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), som har til formål at gøre EU mere strategisk uafhængigt og fremme innovationen.

Tirsdag godkendte Parlamentet opdaterede regler for EU’s procedurer og kontrol af affaldstransport. Med 587 stemmer for, 8 imod og 33 hverken/eller godkendte MEP'erne den aftale, der blev indgået med Rådet, som har til formål at beskytte miljøet og menneskers sundhed mere effektivt og samtidig bidrage til EU's mål om cirkulær økonomi og klimaneutralitet. Reglerne for eksport af affald fra EU til lande uden for EU vil blive strengere.

Den nye lov fastsætter et mål for EU om at genoprette mindst 20 % af EU's land- og havområder inden 2030 og alle økosystemer, der har behov for genopretning, inden 2050. EU's nye naturgenopretningslov vil genoprette nedbrudte økosystemer i alle EU-landene, bidrage til at nå EU's klima- og biodiversitetsmål og øge fødevaresikkerheden. For at nå de overordnede EU-mål skal EU-landene genoprette mindst 30 % af de naturområder, der er omfattet af den nye forordning.

For at skabe et bæredygtigt og robust fødevaresystem støtter MEP’erne en enklere proces for NGT-planter svarende til konventionelle planter, mens andre planter skal følge strengere regler. Parlamentet vedtog sin holdning forud for forhandlingerne med medlemslandene om Kommissionens forslag om nye genomteknikker (NGT'er), der ændrer en organismes genetiske materiale, med 307 stemmer for, 263 imod og 41 hverken/eller.

Parlamentet har givet sin endelige godkendelse af et direktiv, der vil forbedre produktmærkningen og forbyde vildledende miljøanprisninger. Direktivet har til formål at beskytte forbrugerne mod vildledende markedsføringspraksis og hjælpe dem med at træffe bedre valg, når de vil købe en vare. For at opnå dette vil en række problematiske markedsføringsvaner forbundet med greenwashing og tidlig forældelse af varer blive føjet til EU's liste over forbudte handelspraksisser.

Onsdag vedtog MEP'erne deres holdning til oprettelsen af det europæiske sundhedsdataområde for at lette adgangen til personlige sundhedsdata og fremme sikker deling. Det nye europæiske sundhedsdataområde vil give borgerne mere kontrol over deres personlige sundhedsdata og fremme sikker deling med henblik på forskning og altruistiske formål. Plenarsamlingen vedtog betænkningen, der skal fungere som Parlamentets position i forhandlingerne med Rådet om lovgivningens endelige udformning.

Tirsdag gav Parlamentet grønt lys for planerne om at styrke EU's forsyning af strategiske råstoffer. Forordningen om kritiske råstoffer skal gøre EU mere konkurrencedygtigt og styrke dets suverænitet ved at mindske bureaukratiet, fremme innovationen i hele værdikæden og støtte SMV'er. Den skal også fremme forskning, udviklingen af alternative materialer og mere miljøvenlig minedrift og produktion.

Onsdag vedtog Parlamentet sin position til nye EU-regler om emballage, der skal gøre op med den stigende mængde af affald og fremme genbrug og genanvendelse. Reduktion af emballage og forbud mod visse evighedskemikalier Ud over de overordnede reduktionsmål for emballage, der ligger i forslaget til forordningen (5 % inden 2030, 10 % inden 2035 og 15 % inden 2040), ønsker MEP'erne at fastsætte specifikke mål for reduktion af plastemballage (10 % inden 2030, 15 % inden 2035 og 20 % inden 2040).

Parlamentet har vedtaget sin forhandlingsposition om nye tiltag, som skal styrke retten til reparation og mindske de miljømæssige virkninger af masseforbruget. Tirsdag vedtog Parlamentet sin holdning til en ny "ret til reparation" for forbrugerne. Det skete med 590 stemmer for, 15 imod og 15 hverken/eller. Formålet med forslaget er at fremme et mere bæredygtigt forbrug ved at reducere mængden af affald, støtte reparationssektoren og gøre det lettere at få repareret defekte varer.

Torsdag vedtog Parlamentet sin forhandlingsposition om modernisering af EU-reglerne for typegodkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer (Euro 7) med 329 stemmer for, 230 imod og 41 der undlod at stemme. Den nye Euro 7 forordning vil opdatere de nuværende grænseværdier for udstødningsemissioner (som eksempevis nitrogenoxider, partikler, kulilte og ammoniak) og indføre nye tiltag for at reducere udledninger fra dæk og bremser – og for at øge batteriets holdbarhed.

Torsdag vedtog MEP'erne en ny frivillig standard for brugen af et europæisk grønt obligationsmærke, som er det første af sin art i verden. Forordningen fastsætter ensartede standarder for udstedere, der ønsker at anvende betegnelsen "europæisk grøn obligation" eller "EuGB" til markedsføring af deres obligationer. Standarderne vil gøre det muligt for investorer at bedre kunne målrette deres penge mod mere bæredygtige teknologier og virksomheder.

Som reaktion på et stigende pres på medierne har Europa-Parlamentet vedtaget sin holdning til en lov, der skal styrke gennemsigtigheden og uafhængigheden af medierne i EU. I sin holdning til forordningen om europæisk mediefrihed, der blev vedtaget tirsdag med 448 stemmer for, 102 imod og 75 hverken/eller, giver Parlamentet udtryk for et ønske om at forpligte medlemslandene til at sikre mediepluralisme og beskytte mediernes uafhængighed mod statslig, politisk, økonomisk og privat indblanding.

Det nye handelsinstrument skal først og fremmest bruges som afskrækkelse, men det giver EU mulighed for at bekæmpe økonomisk tvang med dets egne modforanstaltninger. Parlamentet godkendte tirsdag et nyt handelsinstrument, der vil gøre det muligt for EU at reagere - i overensstemmelse med international lov og som en sidste udvej - hvis EU eller nogle af dets medlemslande udsættes for økonomisk afpresning fra et fremmed land, der forsøger at påvirke en bestemt politik eller holdning.

Torsdag vedtog MEP'erne deres holdning om at fremme forsyningen af strategiske råstoffer, som er afgørende for at sikre EU's overgang til en bæredygtig, digital og suveræn fremtid. Formålet med loven om råstoffer af kritisk betydning er at gøre EU mere konkurrencedygtigt og selvstændigt. Den vil mindske bureaukratiet, fremme innovation i hele værdikæden, støtte SMV'er og fremme forskning og udvikling af alternative materialer og mere miljøvenlige minedrifts- og produktionsmetoder.

Parlamentet vedtog i dag sin holdning til en revideret lov for at forbedre luftkvaliteten i EU med henblik på at opnå et rent og sundt miljø for de europæiske borgere. 363 MEP'ere stemte for, 226 imod og 46 undlod at stemme i afstemningen, der fastsætter en strengere grænseværdier for flere forurenende stoffer i 2035, herunder partikler (PM2.5, PM10), NO2 (nitrogendioxid), SO2 (svovldioxid) og O3 (ozon).

Parlamentet stemte tirsdag for at fremme udbredelsen af vedvarende energi i overensstemmelse med den grønne pagt og REPowerEU. Det opdaterede direktiv om vedvarende energi, som Parlamentet og Rådet allerede er nået til enighed om, øger målet for andelen af vedvarende energi i EU's endelige energiforbrug til 42,5 % senest i 2030. EU-landene bør dog sigte efter at nå op på 45 %.

Tirsdag vedtog Parlamentet sin holdning til nedbringelse af forureningen af grundvand og overfladevand og forbedring af EU's vandkvalitetsstandarder. MEP'erne ønsker, at EU's observationslister ajourføres regelmæssigt for at holde trit med ny videnskabelig dokumentation og nye kemikalier. De ønsker også, at en delmængde af specifikke PFAS -stoffer samt PFAS-totalen tilføjes til listerne for både grundvands- og overfladevandforurenende stoffer.

Torsdag vedtog Parlamentet planer om at øge EU's produktion af ammunition og missiler for at afhjælpe den nuværende mangel.

Parlamentsmedlemmerne ønsker at styrke de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed samt den europæiske sundhedsunion for at stå bedre rustet mod fremtidige udfordringer. I løbet af det seneste år har Europa-Parlamentets Særlige Udvalg om Covid-19-Pandemien (COVI) analyseret krisens konsekvenser, evalueret effektiviteten af foranstaltningerne på EU-plan og på nationalt plan og fremsat specifikke anbefalinger for at afhjælpe mangler og svagheder i reaktionen på pandemien.

EU skal indføre genopretningsforanstaltninger inden 2030, der dækker mindst 20% af dets land- og havområder, siger MEP'erne. Efter en debat tirsdag vedtog Parlamentet i dag sin holdning til EU's naturgenopretningslov med 336 stemmer for, 300 imod og 13 hverken for eller imod. En afstemning om at forkaste Kommissionens forslag blev ikke vedtaget (312 stemmer for, 324 imod og 12 hverken for eller imod).

MEP'erne godkendte lov, som allerede er aftalt med Rådet, og som fastsætter nye energibesparelsesmål for 2030 som led i den europæiske grønne pagt. Loven vil fastsætte energibesparelsesmål for både primærenergiforbruget og det endelige energiforbrug i EU. Medlemslandene skal i fællesskab sikre en reduktion af energiforbruget på mindst 11,7% på EU-plan senest i 2030 (sammenlignet med fremskrivningerne i referencescenariet for 2020).

Parlamentet har vedtaget sin holdning til forhandlingerne med Rådet om regler for nedbringelse af forurening og for at guide store agroindustrielle anlæg i den grønne omstilling.

Parlamentet vedtog tirsdag sine planer om at sikre EU's forsyning af chips ved at fremme produktion og innovation og indføre nødforanstaltninger mod knaphed. Den nye lov, der allerede er vedtaget mellem Parlamentet og Rådet, har til formål at skabe et gunstigt miljø for chipinvesteringer i Europa ved at fremskynde godkendelsesprocedurerne og anerkende deres afgørende betydning via en såkaldt "lov af højeste national betydning".

Europa-Parlamentet har godkendt nye regler om flere alternative tankstationer til biler og lastbiler, enkel og nem opladning og renere skibsbrændstoffer. De nye regler er del af Fit for 55-pakken, der er EU's plan for at reducere drivhusgasudledningen med mindst 55 % inden 2030 i forhold til niveauet i 1990. Reglernes formål er at gøre transporten kulstoffri. Mere brugervenlige ladestationer

Parlamentet ønsker at styrke beskyttelsen af journalister og aktivister i EU mod grundløse og urimelige retssager. I henhold til et nyt lovgivningsforslag, der blev markeret tirsdag i plenarforsamlingen, vil journalister, medieorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, forskere og kunstnere komme til at være beskyttede mod strategiske retssager mod offentligt engagement (SLAPP), der har til formål at skræmme og straffe dem.

Reglerne skal fremme udbredelsen af menneskecentreret og pålidelig AI og sikre, at dens skadelige virkninger ikke går ud over sundhed, sikkerhed, grundlæggende rettigheder og demokratiet. Onsdag vedtog Europa-Parlamentet sin forhandlingsposition vedrørende forordningen om kunstig intelligens (AI) med 499 stemmer for, 28 imod og 93 hverken/eller forud for drøftelserne med medlemslandene om forordningens endelige udformning.

Onsdag godkendte Parlamentet nye regler for design, produktion og affaldshåndtering af alle typer batterier, der sælges i EU. Med 587 stemmer for, 9 imod og 20 hverken for eller imod godkendte MEP'erne en aftale med Rådet om at revidere EU's regler om batterier og udtjente batterier. Den nye lov tager højde for den teknologiske udvikling og fremtidige udfordringer i sektoren og dækker hele batteriets livscyklus fra design til udtjent levetid.

Parlamentet opfordrer til en koordineret strategi for at øge EU's modstandsdygtighed over for udenlandsk indblanding og manipulation af information og for at beskytte EU-valget i 2024. Udenlandsk indblanding, desinformation og angreb på demokratiet vil formentlig fortsætte i endnu større udstrækning og på endnu mere sofistikeret vis op til EU-valget i 2024, siger MEP’erne.

Torsdag vedtog Europa-Parlamentet sin holdning til drøftelser med medlemslandene om regler der skal sikre virksomheders hensyntagen til menneskerettigheder og miljø. Virksomhederne skal identificere og om nødvendigt forebygge, standse eller afbøde deres aktiviteters negative indvirkning på menneskerettighederne og miljøet, f.eks. børnearbejde, slaveri, udnyttelse af arbejdskraft, forurening, miljøforringelse og tab af biodiversitet.

Torsdag støttede Europa-Parlamentet et lovforslag om at øge den europæiske produktion af ammunition og missiler.

Torsdag godkendte Parlamentet et lovforslag, der skal forbedre produkters mærkning og holdbarhed og sætte en stopper for vildledende anprisninger.

Parlamentet vedtog i dag sin holdning til en ny lov om reduktion af udledning af metan fra energisektoren med henblik på at nå EU's klimamål og forbedre luftkvaliteten

Plenarforsamlingen blev torsdag enige om at indlede drøftelser med EU-landene om flere migrations- og asylpolitiske sager.

For at bekæmpe klimaændringer og tab af biodiversitet forpligter loven virksomhederne til at sikre, at de produkter, de sælger i EU, ikke har ført til skovrydning og skovforringelse.

Europa-Parlamentet har vedtaget en reform af EU's emissionshandelssystem CO2-grænsetilpasningsmekanismen og en ny social klimafond. I slutningen af 2022 blev der indgået aftaler med EU-landene om flere vigtige retsakter, der er en del af Fit for 55-pakken. Disse aftaler blev tirsdag godkendt af Parlamentet. Lovgivningen skal sikre, at EU senest i 2030 får reduceret udledningen af drivhusgasser med mindst 55% i forhold til 1990, i overensstemmelse med den europæiske klimalov.