Arbejdsgrupper

Her kan du finde flere oplysninger om de ni tematiske plenararbejdsgrupper, der blev nedsat på konferencen for at hjælpe med at forberede plenarmøderne.

Indledning

Der blev nedsat ni tematiske arbejdsgrupper til at forberede arbejdet i konferencens plenarforsamling.

Deres sammensætning afspejlede proportionerne mellem plenarmødets forskellige komponenter. Arbejdsgrupperne kom med input til forberedelsen af plenarforsamlingens debatter og forslag ud fra anbefalingerne fra de nationale borgerpaneler og EU-borgerpanelerne og bidragene på den flersprogede digitale platform på baggrund af den fælles erklæring og forretningsordenen.

Arbejdsgrupperne debatterede de forskellige bidrag og anbefalinger og arbejdede på grundlag af konsensus mellem de forskellige komponenter. Formanden for hver arbejdsgruppe fremlagde sammen med talspersonen for EU-borgerpanelerne i gruppen resultatet for plenarforsamlingen. Forsamlingen drøftede og stemte derefter om de forslag, der indgik i de endelige anbefalinger til ledelsen.

Konferencens fælles sekretariat udarbejdede et resumé fra arbejdsgrupperne under ledelse af formanden og i samarbejde med medlemmerne af hver enkelt arbejdsgruppe.

Yderligere oplysninger om konferencens arbejdsgrupper findes her: Arbejdsgrupper - Mandater.