Om

Konferencen om Europas fremtid var en åben og inklusiv øvelse i samtaledemokrati, som ikke kan sammenlignes med noget tidligere tiltag. Den gav EU-borgerne mulighed for at dele deres forventninger til og tanker om Europa og udarbejde forslag, der skal tjene som en rettesnor for EU's politikker fremover.
Beslutningen om at afholde konferencen blev truffet af Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen ved en fælles erklæring, der blev undertegnet den 10. marts 2021 i Bruxelles. De tre institutioner, hvis formænd udgjorde konferencens fælles formandskab, forpligtede sig til at lytte til europæerne og til inden for deres kompetenceområde hurtigt at følge op på de anbefalinger, som blev fremsat. Konferencen nåede frem til sine konklusioner i foråret 2022.
Dens arbejde blev overvåget af en bestyrelse på vegne af det fælles formandskab. Bestyrelsen bestod af ligestillede repræsentanter for de tre institutioner under et fælles formandskab. COSAC-repræsentanter fra de nationale parlamenter i EU deltog som observatører ved alle bestyrelsesmøder. Repræsentanter for Det Europæiske Regionsudvalg, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og arbejdsmarkedets parter var også blevet inviteret til at deltage som observatører.

Konferencen startede officielt den 9. maj 2021 med en ceremoni i Europa-Parlamentet i Strasbourg, efter at bestyrelsen havde vedtaget sin forretningsorden. Dette skete efter lanceringen af konferencens flersprogede digitale platform den 19. april.
Platformen var det sted, hvor borgerne kunne indsende forslag online, udveksle idéer og interagere på EU's 24 officielle sprog. Disse bidrag blev indsamlet, analyseret og overvåget under hele konferencen. På platformen kunne man også finde oplysninger om arrangementer afholdt af mennesker og organisationer samt nationale, regionale og lokale myndigheder i hele Europa. De vigtigste idéer og anbefalinger fra platformen blev brugt som input til konferencens to andre komponenter, EU-borgerpanelerne og plenarforsamlingen.
De fire EU-borgerpaneler bestod hver især af 200 tilfældigt udvalgte borgere, som drøftede forskellige emner og fremsatte deres forslag. Panelerne var repræsentative for EU's befolkning med hensyn til geografisk oprindelse, køn, alder og socioøkonomisk baggrund.

Konferencens plenarforsamling debatterede og diskuterede anbefalingerne fra de nationale borgerpaneler og EU-borgerpanelerne samt det input, der blev indsamlet fra den flersprogede digitale platform, opdelt efter temaer. Efter at disse anbefalinger var blevet fremlagt af og drøftet med borgerne, fremlagde plenarforsamlingen sine forslag til konklusioner for konferencen for bestyrelsen. Denne udarbejdede en rapport i fuldt samarbejde og fuld gennemsigtighed med plenarforsamlingen.
Konferencens plenarforsamling bestod af 108 repræsentanter fra Europa-Parlamentet, 54 fra Rådet, 3 fra Europa-Kommissionen, 108 fra de nationale parlamenter, alle ligestillede, samt 108 borgere. Herudover deltog der 18 repræsentanter fra Regionsudvalget og 18 fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, 6 valgte repræsentanter for regionale myndigheder og 6 valgte repræsentanter for lokale myndigheder, 12 repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og 8 for civilsamfundet. Møderne i konferencens plenarforsamling, som blev ledet af de 3 formænd for bestyrelsen, blev afholdt i Europa-Parlamentets lokaler i Strasbourg på alle Unionens officielle sprog og blev desuden livestreamet.

Europa-Parlamentets delegation til konferencens plenarforsamling bestod af 108 medlemmer af Europa-Parlamentet fra alle syv politiske grupper samt løsgængere. Seks af Parlamentets syv repræsentanter og observatører i konferencens bestyrelse var fra delegationen, som blev ledet af Guy Verhofstadt (Renew, Belgien). Delegationen afholdt sine møder forud for konferencens plenarforsamlinger for at forberede Parlamentets bidrag, begyndende med den konstituerende plenarforsamling den 18.-19. juni 2021.