Forslag og Emner
Denne side indeholder en kort beskrivelse af alle konferencens forslag og tilsvarende specifikke skridt. De følger rækkefølgen for de ni temaer.
Klik på menuen til højre for at vælge et tema. Der vises først forslagene for hvert tema og dernæst en kort beskrivelse af de hertil svarende skridt.
8. Migration
Forslag
• Lovlig migration
• Irregulær migration
• Irregulær migration (a)
• Asyl, integration
• Asyl, integration (bis)
Lovlig migration: Konferencens plenarforsamling foreslår, at der iværksættes en kommunikationskampagne i hele EU for at øge bevidstheden blandt EU-virksomheder, der ansætter ikke-EU-borgere, om eksistensen af det europæiske samarbejdsnetværk af arbejdsformidlinger (Eures), EU's indvandringsportal og EU's redskab for tredjelandsstatsborgeres færdighedsprofiler. Den foreslog også at give mulighed for online matchning af udbud af og efterspørgsel efter færdigheder i afgangslandet og på grundlag af vurderingskriterier. EU bør tilskynde medlemsstaterne til at forenkle processen for modtagelse og integration af lovlige migranter og deres adgang til EU's arbejdsmarked. EU bør også fremme opadgående konvergens med hensyn til arbejdsvilkår i hele Unionen for at bekæmpe uligheder i arbejdsvilkårene og sikre arbejdstagernes rettigheder. Indsatsen med henblik på, at medlemsstaternes borgere informeres om og undervises i migrations‑ og integrationsrelaterede emner, bør øges.
Irregulær migration: Forslagene har til formål at forbedre Frontex' gennemsigtighed og ansvarlighed ved EU's ydre grænser og yderligere tilpasse EU-lovgivningen til bekæmpelse af menneskesmugling og menneskehandel, seksuel udnyttelse, hybride angreb fra lande, der instrumentaliserer migranter, og krænkelser af menneskerettighederne.
Et fælles europæisk asylsystem: Der bør anvendes forbedrede fælles regler for den første modtagelse af migranter, herunder garanti for alle migranters sikkerhed og sundhed, navnlig gravide kvinder, børn, uledsagede mindreårige og alle sårbare personer, i alle EU-lande.
EU's finansielle, logistiske og operationelle støtte til lokale myndigheder, regionale regeringer og civilsamfundsorganisationer til den første modtagelse og integration af flygtninge og lovlige migranter i EU eller hjemsendelse af irregulære migranter bør øges.
Dublinsystemet bør reevalueres for at sikre solidaritet og en rimelig ansvarsdeling, herunder omfordeling af migranter, mellem medlemsstaterne. Vedtagelse af fælles EU-regler om procedurer for behandling af ansøgninger om international beskyttelse i medlemsstaterne, som skal anvendes ensartet på alle asylansøgere under hensyntagen til den menneskelige værdighed og folkeretten.
Asylansøgere og flygtninge bør under proceduren for ophold deltage i sprogkurser, integrationskurser, faglig uddannelse og aktiviteter. Asylansøgere med relevante kvalifikationer bør have adgang til arbejdsmarkedet, når det er muligt, med henblik på at styrke deres selvhjulpenhed.